Nærbillede af trøstende hænder

Rentefrie lån og støtte til at komme i behandling

Om foreningens rentefrie lån og økonomisk hjælp til at komme i behandling

Foreningen Tjeles Venner har eksisteret siden 1993 og har i dag mere end 2000 medlemmer. Som medlem er du via dit årlige kontingent (på kun 250 kr) med til at støtte op om foreningens vigtigste formål:

Foreningen Tjeles Venner hjælper afhængige og deres familier, som ikke selv har økonomien til at få hjælp, med at komme i behandling hos Behandlingscenter Tjele via rentefrie lån.

Sidste år hjalp foreningen over 50 familier med rentefrie lån og økonomisk støtte til at komme i behandling. Så dit medlems-kontingent har stor betydning for mange menneskers liv. Tak for din støtte via dit medlemskab.


Bliv medlem og støt vores arbejde med kun 250 kr om året her!

 

Fortællinger fra familier vi har hjulpet






 

tvalex.png

Alex fik Sia i pleje som 13 årig.

Han opdagede ikke, at hun allerede som 15 årig var på vej ud i et alkoholmisbrug. 

Han troede blot, at Sia var en normal teenager med hang til fest og farver.

Misbruget eskalerede imidlertid og midt i tyverne var Sia i sin første alkoholbehandling, men det lykkedes desværre ikke at komme ud af misbruget. 

 

I sensommeren 2019 var Sia så langt ude i sit misbrug, at familien forsøgte at få bevilliget penge af kommunen til hjælp, men de fik afslag. Sia var nødt til først selv at vise lidt mere initiativ, var svaret.

Alex anede ikke sine levende råd. Hvordan skulle en pige, som var så langt ude vise initiativ – det var umuligt. Alex kendte til Tjeles Venner og ringede til en bekendt der for at få et godt råd. To timer efter blev han ringet op. Ikke med et godt råd, men med et tilbud om et lån til behandling her og nu.

”Det var en glædens dag, men ved du, hvad det bedste af det hele var?”, spørger Alex. ”Det var følelsen af, at jeg kunne række ud og få hjælp af nogen, som vidste præcis, hvad det her drejede sig om!”

Da Sia gik i behandling havde hun diagnoser som ADHD, Borderline og angst, og hun fik medicin dagligt. I dag har hun kun diagnosen alkoholiker, og hendes eneste medicin er AA møder.

”Min Sia er i dag en ung kvinde, som ser lyst på tilværelsen og er i fuld gang med at finde ud af voksenlivet. Det varmer virkelig en fars hjerte at se denne udvikling og lære den rigtige Sia at kende”, siger Alex med en glædeståre i øjenkrogen.

Michael fik hjælp af Tjeles Venner






 

tvmichael.png

Michael rakte ud efter hjælp i 2015 
efter en lang karriere med misbrug af 
alkohol.

Da han startede i behandling, 
vidste både han og behandlingscenter 
Tjele, at han ikke havde penge til hele 
behandlingen.

”Vi finder en løsning, du kommer bare”, blev der sagt i telefonen. Det var med blandede følelser, han mødte op, og han vidste ærlig talt ikke, om han var købt eller solgt.

”Jeg er så taknemmelig for, at jeg allerede den første uge i behandlingen kunne give slip på bekymringer om penge eller en afbrudt behandling, overgive mig til programmet og koncentrere mig om at blive både fysisk og psykisk ædru”, siger en glad Michael. 

Han fik nemlig tilbuddet om at låne de resterende penge af Tjeles venner. Michael lever et dejligt ædru liv i dag sammen med min kone Helene, som har bakket ham op gennem hele forløbet. Der er sagt farvel til gamle ”venner” og velkommen til AA og Al Anonmøder. 

Han er blevet en meget bedre udgave af sig selv. En som omgivelserne og ikke mindst Michael selv kan holde ud at være sammen med.
Michael og hans kone støtter begge op om Tjeles Venner og har benyttet sig af både kursustilbud og foredragsaftner.

”Men foreningen er så meget mere end det. Se på mig, det er jeg et levende eksempel på”, siger en taknemmelig Michael med et glimt i øjet.

Bliv medlem og hjælp os med at hjælpe andre

Som medlem af foreningen Tjeles Venner er dit kontingent med til at hjælpe andre i behandling.

 

Det koster kun 250 kr om året at være medlem, og derigennem støtter du op om foreningens arbejde med at kunne tilbyde familier rentefrie lån til behandling.

 

Du inviteres som medlem gratis med til vores foredragsaftener, og modtager vores blad 4 gange årligt. Bliv medlem her!

Donationer

 

Vil du donere et større eller mindre beløb til foreningens arbejde med at tilbyde rentefrie lån til familier der ikke selv har økonomien til at få hjælp?

 

Alle donationer - store som små - har stor betydning for hvor mange vi kan hjælpe. 

 

Donationer modtages på mobile pay nr. 32546

Eller kontakt formand Kurt Elmegaard på telefon 44121013 eller mail kurte.elmegaard@gmail.com

kurt.jpg
Formand for Tjeles Venner
Kurt Elmegaard