
Behandlingscenter Tjeles Guidede Meditationer
Lyt gratis / "DIT STED" (Meditation)
"Tjeles Guidede Meditationer" er en samling med 6 forskellige meditationer du får som lydfiler - og som du kan bruge hjemme. Hver af meditationerne varer ca. 20-25 min. og er på dansk.
Samtidig får du en introduktion til hvordan du kommer godt i gang med at meditere hjemme.
Her nedenfor på siden kan du gratis høre meditationen "DIT STED" som er én af meditationerne fra serien på i alt 6 meditationer.

Når du køber serien støtter du et godt formål
Det koster kun 79 kr at købe hele serien/samlingen med 6 meditationer + "Intro til meditation hjemme", og du betaler nemt med Mobile Pay eller dankort - hvorefter du downloader meditationerne som lydfiler.
Pengene indsamles til foreningen Tjeles Venners arbejde med at hjælpe familier der er/har været ramt af alkohol, spil eller stofmisbrug. God fornøjelse - og tak for din støtte. Køb og download hele serien her.
Foredragsfilm:
Marie Brixtofte - "Barn af en alkoholiker"
Se Marie Brixtoftes rørende foredrag om hendes opvækst med sin far - Farums kendte borgmester - Peter Brixtofte. Om stor kærlighed og store skuffelser. Om senfølger samt om værktøjer til at komme godt videre i livet. Med dit køb af filmen støtter du "De Små Skuldre" som er et gratis behandlingstilbud til børn og unge fra familier med misbrugsproblemer. ALLE indtægter går ubeskåret til projekter hos "De Små Skuldre". Du vælger selv om du vil give 99 kr eller 199 kr i støtte for at se filmen.
Se klip fra filmen her:
​

"DIT STED" / Meditation / Lyt gratis her:
​
​
Her kan du gratis høre én af meditationerne fra serien. Meditationen hedder "DIT STED".
Serien er tilrettelagt og indtalt af Nils Christian Stendalen (Rådgiver hos Behandlingscenter Tjele).
Hver af de 6 guidede meditationer har en varighed på ca. 20-25 minutter.
Hele serien købes som en samling + en "Intro til meditation hjemme" for kun 79 kr.
​
Intro til det at meditere
Af Nils Christian Stendalen, Rådgiver hos Behandlingscenter Tjele og tilrettelægger/indtaler af serien "Tjeles Guidede Meditationer".
At meditere handler om at komme tilstede i det nu som er dit - og forsøge at fastholde og blive i dette nu. Jeg ved, at du har hørt dette til hudløshed,- og at det efterhånden har antaget en floskel karakter. Det afholder mig dog ikke fra at gentage det i tide - og måske også i utide. Om ikke andet, så taler jeg til mig selv, for at fastholde mig i det der er mit nu, og som er det eneste jeg reelt har (og som også har rigtig meget at gøre med den sindsro bøn, som jeg sammen med andre ligesindede siger flere gange om dagen).
Nuet er det eneste som har reel eksistens for os. Min historie har ikke mere nogen reel eksistens. Den eksisterer kun som forestillinger og erindringer i mit hoved. Og om fremtiden ved jeg reelt ingenting. Fremtiden eksisterer også kun i mit hoved som forestillinger. At meditere er en god øvelse i at komme fra dit hoved til din krop. Det er på den måde en øvelse i at være tilstede, og ikke lade sig indfange af distraherende tanker, forestillinger, erindringer eller bekymringer - som ofte får lov til at fylde alt for meget.
Meditationer handler om dit bevidste nærvær. De handler om at blive nærværende, at komme til stede, at komme til sig selv - og forsøge at blive der. Dit nærvær er en modsætning til den isolation fra os selv, som vores aktive afhængighed ledte os ind i. Den afhængige proces handlede om at miste sig selv og blive fraværende. Vores fravær forstyrrede vores relation til os selv, og til de mennesker som vi elskede (og som elskede os). Meditation er en god og effektiv øvelse i at blive mere nærværende. På den måde kan meditation bidrage til at styrke og vedligeholde din ædruelighed og din cleantime.
Kærlig hilsen
Nils Christian Stendalen
.jpg)
Nils Christian Stendalen
