Se, nu stiger solen – Daniel!

Af Søren Elbæk, formand for Tjeles Venner

For mere end 20 år siden var jeg i alkoholbehandling. Der var tale om døgnbehandling, hvor vi boede på behandlingscenteret i fem uger. Det er ikke et sted, hvor man nødvendigvis får mange venner, men man befinder sig i mange skæbnefællesskaber.

Mødet med Daniel

Da jeg havde været der i to-tre dage – og var kommet til mig selv – mødte jeg en ung fyr, der hed Daniel. Han var dengang 25-28 år og kom fra havnebyen Hirtshals. Der var han født og opvokset. Der havde han gået i skole, og der havde han stadig sin familie. Der havde han drukket, siden han var 14, og der havde han haft et særdeles belastende forhold til sin far. Hans hjem var dybt forankret i Indre Mission og en stærk tro på Gud. Daniel havde gjort oprør mod det. Måske ikke så meget forholdet til Gud, men først og fremmest forholdet til sin far.

Dette fortalte Daniel mig om på talrige gåture. Han hadede sin far. Han havde forsøgt forsoning, men det var ikke lykkedes. Han havde taget et endeligt opgør. Lidt med Gud, men mest med sin far.

En melodi han ikke vidste han bar

På behandlingscentret havde vi forskellige forpligtelser. Én af opgaverne bestod i at anrette mad til frokost. Jeg havde en vagt sammen med Daniel. Da jeg kommer ned i køkkenet, er Daniel i gang med at finde brød og pålæg. Han fløjter en melodi. Han er tydeligvis glad. Det var han ikke hver dag.

Jeg går i gang med arbejdet. Jeg genkender pludselig melodien. Daniel fløjter Se, nu stiger solen. Jeg bemærker det ikke i første omgang. Jeg må være sikker. Kan det virkelig passe, at Daniel – med det anstrengte forhold, han har til kirken, salmerne, troen og ordet – nu fløjter Jakob Knudsens morgensalme?

Det gør han. Faktisk ret fint. Jeg siger det til ham:

”Det er en salme, Daniel. Du fløjter en salme, Daniel.”

Daniel stopper sit arbejde midt i en rullepølse. Han kigger op – og så siger han:

”Gør jeg det? Det vidste jeg ikke. For mig er det bare en tæske god melodi. Jeg ved ikke, hvor jeg har den fra? Er det – en salme?

Vi griner sammen. Jeg gør ham opmærksom på, at han muligvis har gjort op med ordet i kirken, missionen i samfundet og sin far. Men Oluf Rings melodi til Jakob Knudsens salme var blevet inde i ham.

Da mørket blev for tungt

Daniels liv endte tragisk. Han blev ædru og kom tilbage til Hirtshals. Men han magtede ikke livet. Et par år efter sin behandling begik han selvmord i sin hjemby. Daniel havde gjort op hele sit liv. Han endte med at gøre op med sig selv.

Melodien – og salmen – er også blevet i mig. Og jeg kan ikke synge salmen uden at tænke på Daniel, der står i køkkenet og skærer rullepølse.

En sang uden rettelser

Jakob Knudsen skrev Se, nu stiger solen over tre dage i december 1890. Salmen er nedskrevet på bagsiden af et manuskript, som Jakob Knudsen dengang arbejdede på. Den er nedskrevet helt uden rettelser. Jakob Knudsen er ikke nogen stor salmedigter i Danmark. Faktisk skrev han kun to salmer: denne og Tunge, mørke natteskyer, som er skrevet på samme tid – også på bagsiden af et manuskript, han arbejdede på. Jakob Knudsen var mørkeræd, og Tunge, mørke natteskyer skulle være skrevet efter én af de talrige ture – med hestevogn – hjem til Mellerup ved Randers Fjord, hvor han dengang var præst.

Se, nu stiger solen er en morgensang, og Tunge, mørke natteskyer er en aftensang. Historikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen har engang sagt, at de to salmer skal ses i sammenhæng – og hvis man synger den ene, må man også synge den anden.