Hvem er vi?
Tjeles Venner er en patient- og støtteforening for mennesker med afhængighed og deres pårørende. Vi har over 2.200 medlemmer i hele landet og støtter både vejen til behandling og livet bagefter.
Vi tilbyder rentefrie lån til behandling efter ansøgning og godkendelse, når økonomien ikke rækker. Vi deler også viden om afhængighed – blandt andet alkohol, stoffer og ludomani – gennem nyhedsbreve, artikler og foredrag.
Hos os bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor mennesker, der har været i behandling, og deres pårørende kan mødes, dele erfaringer og støtte hinanden. Vi arrangerer foredrag og sociale aktiviteter i hele landet, og som medlem har du gratis adgang til vores foredragsaftener.
Bliv medlem af Tjeles Venner – og vær med til at styrke fællesskabet.
En million danskere er berørt af afhængighed hver dag
Man ved at omkring 150.000 er ramt af så voldsom en afhængighed, at de burde blive tilbudt en effektiv behandling omgående. Omkring hvert af disse mennesker er der mindst 8 pårørende eller andre - som er berørt af afhængigheden. Det betyder at der hver dag vågner over en million danskere som er berørt af afhængighed.
Foredrag med mening
Tjeles Venner afholder løbende inspirerende foredrag med en bred vifte af engagerede og vedkommende foredragsholdere. Her er plads til både eftertanke, humor og stærke personlige fortællinger – og ikke mindst fællesskab.
Blandt tidligere foredragsholdere finder man bl.a. skuespiller Thomas Bo Larsen, der med ærlighed og kant deler sin historie. Fælles for alle foredrag er, at de sætter fokus på livsmod, forandring og menneskelig styrke.
Foredragene er åbne for alle og skaber rum for refleksion og håb – i øjenhøjde og med hjertet på rette sted.
Kom med til Egypten og få et dykkercertifikat
Tjele udviklingstur til dig der er blevet clean/ædru hos Behandlingscenter Tjele.
Du rejser sammen med en gruppe på ca. 12 clean/ædru personer til Egypten, hvor du lærer at dykke. Samtidig går vi til NA møder - og hjælper hinanden videre med 12-trins programmet og vores udvikling. Unikt tilbud til dig der er blevet ædru/clean via dit ophold hos Behandlingscenter Tjele. Se film fra seneste tur nedenfor på siden.
Støt vores arbejde med en donation.
Send dit bidrag på MobilePay nr. 32546
Dit bidrag hjælper afhængige i behandling, så hele familien igen kan få en harmonisk hverdag.
Scan koden her på siden og vælg selv et beløb.
Tusind tak for dit bidrag!
Tag fat i os
Hvis du gerne vil i kontakt med foreningen Tjeles Venner, kan du udfylde formularen og sende den til os. Din henvendelse bliver behandlet fortroligt og udelukkende af foreningens bestyrelse.