Foredragsaften med Jesper Skibby hos Tjeles Venner

Foredragsaften med Jesper Skibby d. 15. februar 2022, kl. 19.00 i Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød (Bemærk sted/adresse er nyt!)

Kære Alle!
Så står er vi klar med årets første foredragsarrangement i Allerød – nemlig tirsdag den 15. februar 2022, kl. 19.00 i Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød, hvor vi har fornøjelsen at møde tidligere professionel cykelrytter Jesper Skibby. Jesper Skibby er kendt for sin humoristiske facon og altid garant for en kæk kommentar.

Jesper_Skibby1.jpg

Jesper Skibbys foredrag er præcis, som du kender ham fra skærmen – ligefremt, bramfrit, sjovt og ikke for sarte sjæle. Han er fuld af humor og anekdoter fra sin tid som professionel cykelrytter, der dog endte i doping, misbrug af alkohol og piller og en familie, der måtte se på fra sidelinjen. I hans foredrag får du et unikt indblik i de erfaringer, han har gjort sig privat såvel som professionelt, og som har formet ham til den, han er i dag – alt sammen krydret med sjove anekdoter fra cykelkarrieren.

Jesper Skibby er offentligt kendt som en hyleskæg og ambitiøs cykelrytter - men der er selvfølgelig meget mere til ham, end som så, når du kommer ind under overfladen. Udadtil kan det se ud, at Jesper har levet det perfekte liv. Jespers karriere og privatliv var dog ofte tæt på bristepunktet, da balancen mellem dem var svært tynget af, at han skulle levere toppræstationer på cyklen.

I dag fortæller Jesper åbenhjertigt om sin tid med doping, misbrug af alkohol og piller, præstationspres og et privatliv, der knap fungerede. Han giver et unikt indblik i den periode, hvor han valgte at bremse op for at leve et helt andet liv, som var svært at vænne sig til. Han sagde farvel til sin titel som professionel cykelrytter og tog en stilling i Parken FCK. Han blev far og ville tage det ansvar, der følger med den rolle.

Tilmelding
-----------

Entreen er gratis (du er velkommen til at tage en ledsager med) – og der bydes på kaffe, te og lidt mundgodt.
 

Coronapas bedes fremvist ved ankomst til Nordsjællands Konferencecenter, og mundbind bedes benyttet, når man ikke sidder ned.

Tilmelding til ovenstående arrangement er KUN for betalende medlemmer af Tjeles Venner samt medlemmer, der er på "gratis prøve". Meld dig ind i foreningen, såfremt du ikke er medlem her.

Tilmelding til ovenstående arrangement foretages via mail til – medlemsservice.tjelesvenner@gmail.com SENEST - fredag den 11. februar 2022. Husk at skrive om du også skal have plads til en ledsager.

 

Har du spørgsmål eller andet, bedes du kontakte Leon Kristensen - telefon 2966 9187 - e-mail: medlemsservice.tjelesvenner@gmail.com. 

Bemærk! NYT sted & adresse

 

Denne foredragsaften afholdes i Nordsjællands konferencecenter - og ikke det sted vi plejer at holde foredragsaftener.

 

Adressen er:
 

Nordsjællands Konferencecenter

Gydevang 39-41, 3450 Allerød

 

Årsagen er, at vi dels forventer mange deltagere til dette foredrag - samt at vi ønsker at have mere plads mellem gæsterne grundet corona.

Nordsjaellands-KonferenceCenter.jpg