Medafhængighed - en personlig beretning


En medafhængigs historie


For 15 år siden blev jeg inviteret ind i en, for mig, ny verden.


Min mand kom i behandling for alkoholisme, og jeg modtog behandling  for medafhængighed.


Jeg opdagede, hvor meget jeg havde været i kamp i alle disse år og så, hvor uvindelig den var, med det jeg kunne.


Da jeg fik den store gave, det var at få indsigt i og forståelse for alkoholismens  proces og for min  medafhængighed, blev det klart for mig hvor uværdig, kampen havde været, og at jeg ville indgå i en livgivende læreproces.


Ved min første generalforsamling i Tjeles Venner blev jeg opfordret til at stille op. Til min store glæde blev jeg valgt ind i dette mit nye fællesskab.


At være en del af Tjeles Venner har givet mig en tilknytning og en følelse af at høre til - at være en del af et stærkt fællesskab, hvor der er rum og plads til mig, der hvor jeg var/er i mit liv. Jeg har her mødt personer, som altid vil betyde meget for mig.
 

Ligeledes har det været givtigt at kunne støtte og være med til at invitere nye ind i fællesskabet. At være en del af arrangementer og det samvær det fører med sig. At møde så mange spændende mennesker, der med deres glæde deler det vi har sammen – at være i hver vores livgivende læreproces.
 

For mig har mit bestyrelsesarbejde i Tjeles Venner været betydningsfuldt og indholdsrigt for min udvikling og jeg tænker tilbage på 10 år med udfordringer, sved på panden, smil og latter med stor glæde.
 

Jeg opfordrer dig, kære medafhængige – stil op til bestyrelsen.


Med kærlig hilsen
Lene Højer